Tilbage
 

Tullebølle-Tranekær-Tullebølle (20,4 km)

Cykeltur på Tranekærruten på Langeland 

Tranekærruten

Parker ved den nedlagte Tullebølle skole eller Tranekær Slot. Fra
Tullebølle går turen ad småveje imellem marker og igennem småskove.
Første stop er Tobaksladen, som er en tørrelade til tobak opført i
1944. I laden er der en lille udstilling om tobaksproduktion i Danmark.

ITvedeskov er der en 5000 år gammel dobbeltjættestue, der ellers mest
forekommer på Vestsjælland. I Botofte cykler du langs Skovmosen med et
rigt fugleliv, hvor der bl.a. er daglige besøg af havørn. Nu går turen ind til
Tranekær Slot, der troner over landskabet i sin karakteristiske engelskrøde
farve og netop har åbnet en nyrenoveret fløj som slotspensionat. Besøg
slotsparken, med Land Art værker af internationale dimensioner. Fra
parken kan du komme videre op til Tranekær Slotsmølle, hvor der en
udstilling om vindkraftens historie. Ruten går videre ad grevens private
allé og gennem skovene tilbage til Tullebølle, det sidste stykke vej cykler
du langs hybenmarker, der anvendes til kosttilskuddet Hybenvital.

 
Ca. 1 time og 40 minutter, turen er også egnet med børn og tager så ca. 2 timer og 55 minutter.
 
Find et kort i: "17 cykelture omkring Det Sydfynske Øhav" - ny cykelguide, som kan købes hos www.bike-ohav.dk eller på et turistkontor i området.