Tilbage
 

Køb en oplevelse:

 

Undervandsjagt med Nicus Nature

Undervands Jagt eller UV Jagt, som det oftest kaldes, er blevet meget populært i Danmark. Det er ikke helt uden grund; forstil dig at glide lydløs ned mod bunden for sekunder efter at harpunere en pighvar eller måske en havørred. I Danmark har vi mange fiskearter kan let kan nås fra kysten. Afhængig af årstiden har vi i Svendborgsund og omegn fisk som: skrubber, rødspætter, pighvar, torsk, havørred og multe, alle fantastiske spisefisk. Kunne du tænke dig at lære lidt om UV jagtens mange muligheder, er du godt på vej med et kursus hos Nicus Nature.

Sæson: 15. april - 15. november 2016 - se datoer her på www.nicusnature.com
Udstyr: Medbring eget udstyr, eller lej udstyr af Nicus Nature (inkl. i prisen). Kom min. en halv time før, hvis du skal leje udstyr, dette skal altid aftales på forhånd.
Varighed: 5 timer 
Krav: Snorkel & svømme erfaring er en fordel, samt at du er tryg ved vandet. Fisketegn er et krav for at fange fisk i Danmark også under UV-Jagt kurser. Har du ikke fisketegn kan det nemt købes her: www.fisketegn.dk Du kan godt deltage i kurset uden fisketegn, du må bare ikke harpunere/stange fisk.
Alder: Min. 16 år i flg. med betalende forældre ellers 18 år.

Pris: 895 kr. 
Tilmelding: www.nicusnature.com eller per telefon
Mere information/flere tilbud:

Nicus Nature ApS, Kullinggade 29, 5700 Svendborg, Kursusbase: Vindebyørevej 31B, 5700 Svendborg

www.nicusnature.com

Telefon: +45 40 41 89 82

Mail: info@nicusnature.com

 

 

Undervandsjagt med Trente Mølle

Prøv den spændende jagt i det lave vand mellem ålegræs og tang, hvor vi med våddragt og harpun lister rundt efter øhavets skrubber, ørreder eller multer. Vi har grejet og kendskabet til øhavets bedste fangspladser og kan dermed guide dig til en top-oplevelse i øhavet, som du sen vil glemme. Det er naturoplevelse i topklasse og lige til at blive bidt af! 

Sæson: 15.04.16 – 01.07.16 og 10.08.16- 01.11.16

Varighed: 3 timer

Udstyr: Vi har våddragter og udstyr til undervandsjagt

Krav: Man skal kunne svømme min. 200 meter og være tryg ved vand. Indløs fisketegn forud for aktiviteten, hvis du er mellem 18 og 65 år. Kan gøres online på www. fisketegn.dk

Alder: Fra 14 år  - Unge under 18 år jager med håndspyd, mens harpuner er for folk over 18 år, med mindre man har sine forældre med, for så er aldersgrænsen nemlig 16 år.

Pris: 1-3 mand:2.800 kr., pris pr. ekstra person: 1000 kr. (max 5 personer). Pr. ekstra time: 500 kr. 

Tilmelding/mere information/flere tilbud:

Firmanavn Trente Mølle Natur-, Miljø og lokal agenda 21 center, Trentevej 7 5672 Broby

www.trente.dk

Telefon: +45 62 68 19 79

Mail: ulrik@trente.dk